Bestil
Afspændingsmassage >
Sportsmassage >
Wellness massage >
Om os - Behandlinger - Kontakt
 
m

BEHANDLINGER

Massagen er effektiv til behandling af smerter, samt forebyggelse af muskelspændinger, sygdomme og skader.  Alle behandlingsformer bliver kombineret og tilpasset dine behov.

30 minutter fra 330 kroner

45 minutter fra 450 kroner

60 minutter fra 565 kroner

90 minutter fra 850 kroner

AFSPÆNDINGS-MASSAGE

Mange oplever spænding og muskelsmerter i ryg, lænd, baller, nakke eller arme, efter mange timer med forkert arbejdsstilling f.eks. ved en PC.  En afspændingsmassage er effektiv til behandling og  forebyggelse af muskelspændinger. Har du Psoas (hoftebøjer), Piriformis eller Iskias (Balle/baglår) udfordringer kan afspændingsmassage være en del af løsningen.
 

 

Alle behandlingsformer bliver kombineret og tilpasset dine behov. Vi anbefaler den normale afspændingsmassage for at opnå længerevarende resultater. 
 
En normal afspændingsmassage (60 min) er en helkropsmassage med særlig fokus på de områder, hvor du oplever smerter. 
En afspændingsmassage 45 er til dem, som syntes at 60 min er for lang tid og 30 min er for kort tid. 45 er en god første gangs behandling, som vi anbefaler kombineres med lidt fodmassage og en stille kop kaffe/Te.
En kort afspændingsmassage (30 min) er med fokus på det område, hvor du har smerteudfordringer.
Afspændingsmassage 90 er til dig, som opdager, at 60 min bare ikke er tid nok.

SPORTSMASSAGE

Denne behandling fokuserer på at reducere smerter og forbedre den naturlige healingproces i forbindelse med en skade, f.eks. skader som løberknæ, springerknæ eller PFPS. Sportsmassage kan også bruges forebyggende til at lindre eller forhindre muskelømhed efter træning.
 
Vi anbefaler sportsmassage både før og efter udførelsen af en større fysisk præstation.
 
En kort aftale (30 min) er primært til udredning og en behandlingsindledning. En lang aftale (60 min) er behandling med fokus på skadesområder eller forebyggelse og de relaterede områder af kroppen.

WELLNESS-MASSAGE

Luksusmassage for dig, som vil forkæle dig selv.
 

Denne 90 minutter lange helkropsmassage har fokus både på dit mentale og dit fysiske velvære. Med en wellnessmassage behandling giver du din krop og sind et afstressende pusterum.
 
90 minutters massage med fokus på dig. 

Wellness 60 minutter er, hvis du ikke syntes, at du har fortjent 90 min. 

Wellness massage skal bare være super rart for dig, så vi bestræber os på, at massagen helst ikke må genererer smerte. Samtidigt er det meget vigtigt, at du fortælle om der ønskes stilhed eller dialog. Husk at det er dig som bestemmer, og at du ikke er til frisør. Det mentale frirum er essentielt.

 

Cupping Behandling

Mange sportsstjerner blev spottet til OL med store, røde sugemærker rundt omkring på kroppen, måske har du set det, og undret dig over, hvad det gør godt for? Cupping er en behandlingsform, som stammer fra Kina. Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne, og kan ud over at styrke immunforsvaret, også hjælpe dine muskler med at slappe af. Ved hjælp af kopperne, skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage. Cupping anvender sugekopper der løsner bindevævet over muskulaturen op med det formål at øge blodgennemstrømningen i det udvalgte område.

 

Hvad er cupping effektivt mod?

Cupping kan anvendes mod en række problemstillinger. Cupping og sugekopperne fremmer kredsløbet, fjerner affaldsstoffer og fremskynder helingen. Nedenstående er blot nogle af de problemstillinger cupping kan være effektiv imod.
  • Appelsinhud/cellulitis
  • Bulet og knoldet hud på underben, lår og baller
  • Væske ophobninger
  • Hævelser
  • Hovedpine og migræne
  • Muskelømhed
  • Stramme og spændte muskler
  • Ledsmerter
  • Spændinger i ryg og nakke + myoser
  • Skinnebensbetændelse
  • Løberknæ

 

Hvad er cupping?

Cupping er en mange tusind år gammel asiatisk behandlingsform, hvor en hul genstand sættes på huden og skaber et undertryk på særlige punkter. Der findes en lang række behandlingsmetoder:
 
  • Cupping-massage, hvor sugekopper køres i bevægelse henover huden.
  • Stationær cupping, hvor sugekopperne sættes fast på huden og giver de berømte mærker.
  • Flash cupping, hvor sugekopperne sættes og fjernes hurtigt igen – dette gentages mange gange.
  • I nogle dele af verden findes sågar wet cupping eller blood cupping, hvor der blod trækkes ud i sugekopperne. Denne metode er dog forbudt i Danmark.
 
Vi gør opmærksom på, at man ofte vil få nogle tydelige røde mærker, som kan tage et par uger om at forsvinde. Det er ikke farligt, men blot et tegn på, at blodet er steget op til overfladen som den skal.

Gravidmassage

Forkæl din gravide krop med en gravidmassage. Det giver dig velvære, afspænder kroppen og forebygger og afhjælper graviditets gener. Det er både godt for dig, men også for baby.
 
 
Muskler og led bliver belastet i takt med at kroppen ændrer sig og fostret vokser. Det er ofte bækken- og lændesmerter, ømme/hævede ben samt fødder eller spændinger i ryg og overkrop, der giver udfordringer. Vi kan derfor have fokus på særlige områder, efter dit ønske. Massage af den gravide krop kan hjælpe til at lindre smerter og ubehag.
 
Der er mulighed for både at ligge på maven, på en graviditetspude med plads til både mave og barm, eller på siden med puder til at støtte de centrale steder.
 
Fokus er alene på dig og dit barns velvære.

Hotstone Behandling

Dine spændinger og infiltrationer i kroppen nærmest smelter væk og du kan slappe fuldstændig af, mens jeg masserer spændingerne ud af kroppen.
 
Hot stone massage med de varme lavasten skaber en afslappethed og ro i kroppen og sjælen. Massagestenene masseres med afstressende, rullende og blide bevægelser. Varmen breder sig langsomt, trænger dybt ind i musklerne og opløser de spændte muskler.
Hot stone massage behandlinger er en fantastisk sanselig oplevelse. Du vil efter en behandling føle dig veltilpas og en ro og varme, vil brede sig i hele kroppen. Perfekt til en mig-dag, hvor du rigtig skal forkæles. Målet er at dine muskler afspændes og du kommer i en afslappet næsten meditativ tilstand.

 

Værd at vide om massage med varme lavasten

Vidste du, at stenmassage er mere end bare en luksuriøs behandling og en moderne wellness-trend? Varm stenmassage er en ældgammel praksis med rødder dybt begravet i århundreder af kultur og traditioner som for længst har anerkendt de helbredende egenskaber ved brugen af varme sten.

Ældgamle healere brugte opvarmede sten til at lindre smerte, reducere muskelspændinger og skabe balance i kroppen. Disse teknikker har overlevet tidens tand og er blevet raffineret til den moderne stenmassage, vi kender i dag.

Den ægte essens – Stenenes energi og varme kombineres for at fremme harmoni og balance i kroppen. Sten massage forbedrer blodcirkulationen og hjælper med at promovere varme til ømme muskler og stive led, og kan derfor reducere ledsmerter og forbedre fleksibiliteten. Stenmassagen udføres med lange dybe strøg hen over kroppens store muskler og giver kroppen en tung, dyb afslapning. Netop denne tilstand af varme sten og dyb afslapning muliggør en meget effektiv, men smertefri behandling, ideel for dig, der søger lindring fra hverdagens stress og fysiske udfordringer.